Nedenstående kronik er stjålet fra Berlinske og Martin Siast Laugesen har INGEN relation til Stemblank.dk. Vi har alene stjålet den fordi den på bedste vis belyser et alvorligt overset problem...Sagsøg os vi mangler omtalen.


Martin Sibast Laugesen, civilingeniør og Europa-Parlamentskandidat for Liberal Alliance konkretiserer problemstillingen den 13 august, i en yderst relevant kronik i Berlinske:
"Vi har helt forladt principperne om proportionalitet og privatliv i statens overvågning af borgerne."

Politikere og samfund kredser om at begrænse Tech giganterne, men statens adgang til borgernes privatliv er et større problem, skriver Martin Sibast Laugesen og forsætter:

​

Men der er andre systemer, der indsamler data, som kan udøve meget mere magt over for borgerne både direkte og indirekte, og det er vel at mærke systemer, borgerne ikke frivilligt selv kan vælge, om de vil benytte eller ej.

​

Her taler jeg selvfølgelig om de offentlige myndigheder.

​

Vi har en grundlovssikret ret til privatliv, den samme ret findes i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og vi har lovbestemmelser, der strengt dikterer, at ethvert indgreb i borgernes frihedsrettigheder skal være proportionalt – altså at der skal være en rimelig sammenhæng mellem de data, der indsamles og opbevares om borgeren og det udbytte, vi som samfund får ud af at krænke borgerens ret til et privatliv ved at indsamle disse data.

​

Et er principper, noget andet praksis

Men proportionalitetsprincippet har vi for længst forladt, når det gælder overvågning af borgerne. Vi har i Danmark en ekstrem overvågning af borgerne, noget de færreste har gjort sig klart eller skænker en tanke i hverdagen, og tendensen er, at det med hastige skridt bliver værre for hvert år, der går.

​

Vi logger i dag alle borgeres teledata, det vil sige, at myndighederne kan tilgå, hvor du er, hvor du har været, hvem du har talt med, hvem du har været i nærheden af, hvem du har sendt mail til, hvad du har skrevet, og alt hvad du har set på nettet. Det er i sig selv en ekstrem grad af overvågning.

​

Nu arbejder EU med et forslag om, at alle krypterede beskeder, eksempelvis SMS’er, skal gemmes og gennemlæses af et ai (kunstig intelligens)-system, og alt, hvad der »flagges« efter endnu ikke fastlagte retningslinjer, skal så gennemlæses af en fysisk person. Det næste naturlige skridt i dette ville være, at det også indføres på tale, så alle dine private samtaler også udsættes for det samme.

​

Vi har i dag et hvidvask-system, hvor alle dine banktransaktioner og overførsler logges og overvåges i en grad, så hvis du sender 500 kroner til en kammerat eller et familiemedlem i udlandet, så bliver du ringet op af din bank og bedt om at redegøre for, hvad formålet var, og politiet druknes i hundredtusindvis af automatiske indberetninger om helt almindelige transaktioner. Modtager du sociale ydelser kan myndighederne også uden dommerkendelse forlange alle dine kontoudtog udleveret fra din bank, så alt, hvad du har købt, betalt eller modtaget, kan gennemgås minutiøst.

​

Nationalbanken og Finanstilsynet ønsker at gå et skridt videre i form af det nationale kreditregister, hvor man vil have adgang til alle dine personlige bankoplysninger som kreditvurderinger, hvor stort et rådighedsbeløb du har om måneden, om du betaler dine regninger til tiden, om du fra tid til anden optager forbrugslån osv. Påskuddet skulle blandt andet være at ville forhindre fremtidige finanskriser. Her kan vi med hundrede procents sikkerhed sige, at det ikke er nødvendigt at have disse oplysninger på individniveau.

​

Sidste år foreslog De Konservative, at der skulle oprettes et overvågningssystem, der holdt øje danskernes indkøb helt ned på enkeltvarer for automatisk »realtime« at kunne blokere kortbetalinger for unge, der ønsker at købe tobak eller alkohol i supermarkeder.

​

Et sådant system forhindrer heller ikke unge i at købe øl med kontanter eller fars kreditkort. Og man kan argumentere for, at det ikke angår andre – mindst af alt myndighederne – om man køber kondomer, karameller eller Carlsberg i Netto. Men forslaget fik stor støtte fra en række civile organisationer.

​

I England og mange andre lande har man allerede intens kameraovervågning i alle større byer. Det er der også med Socialdemokratiet som bannerfører et politisk ønske om herhjemme. Kobler man ansigtsgenkendelse på, og nummerpladescannere, så kan du ikke bevæge dig noget sted hen, uden at myndighederne følger med.

​

Terror, pædofili og hvidvask

Med de værktøjer, der her er beskrevet, både dem, der allerede eksisterer, og dem, der kan være på vej og som er fuldt teknisk mulige at indføre, vil myndigheder kunne fastslå helt præcist, hvad du mener, tænker, hvem du taler med og omgås, hvad du interesserer dig for, hvad du spiser, hvor og hvordan du rejser, dit politiske ståsted, din seksualitet, om du er din ægtefælle utro, om du bruger for mange penge, når du er på ferie, eller om du er for meget privat på nettet, når du er på arbejde osv. Altså en fuld kortlægning af alle danskeres gøren og laden og deres inderste private hemmeligheder.

​

Altså et system, der er oplagt til »social scoring«, som man kender det fra Kina. Og kom nu ikke og sig, at det kunne ingen finde på her, for vi så de første tiltag til noget i den retning med ønsket om tvangsfordeling af gymnasieelever efter deres forældres sociale status defineret ved deres indtægtsforhold, og her skal vi kun et par år tilbage.

​

Argumenterne for at indføre systemerne er næsten altid de samme. Typisk benyttes kampen mod terror, pædofili eller hvidvask, noget ingen vil ses som beskytter af eller associeres med. Det er i øvrigt kriminalitetsformer, der begås af helt ekstremt få og som sagtens kan bekæmpes uden denne ekstreme masselogning og overvågning af samtlige borgere. Her er der jo tale om strafferammer, hvor myndighederne sagtens kan få en dommerkendelse til fuld overvågning af de enkelte individer, hvis de kan præsentere et rimeligt mistankegrundlag.

​

Når først data findes, så har de en tendens til over tid at blive brugt til alt muligt andet end det, der var det oprindelige påskud for at indsamle dem. Systemer har det med at ønske sig flere beføjelser og værktøjer, det er helt naturligt.

​

Det er her vi politikere skal sætte grænser for systemerne, som skal være til for borgerne og ikke omvendt. Det er noget mange politikere synes at glemme fra tid til anden. Ligesom der er en tendens til at glemme krav til proportionalitet og retten til privatliv.

​

Vi skal ikke have et Orwellsk »big brother« samfund. Jeg synes allerede, at vi er kommet meget for langt i den retning uden, at flertallet af befolkningen har tænkt nærmere over det.

​

Orwells roman »1984« (originaltitel Nineteen Eighty-Four) er udgivet i 1949. Den er berømt for sin skildring af overvågning og statens stigende indgreb på individets rettigheder. Dengang en dystopisk fremtidsroman, nu er det, der beskrives, faktisk teknisk muligt.

​

Vi er i al hast i gang med at udvikle og implementere værktøjerne for, at et sådant system rent faktisk kan indføres, og det store spørgsmål er: Skal vi som samfund tillade det?

Martin Sibast Laugesen er civilingeniør og Europa-Parlamentskandidat for Liberal Alliance

​

​

Stemblankt.dk tilføjer:

Sammenflettes ovenstående med det faktum, at staten i stadig stigende grad med den hastige digitalisering har tvunget befolkningen til at have deres mobil tændt og på sig 24/7, opfulgt af en snarlig 100 % digitalisering af vores penge, så aner man en overvågningsgrad som overgår selv den største skeptikers værste marridt og får Kina til at ligne de rene skoledrenge, hvad angår befolkningsovervågning og digital undertykkelse.

​

Den teknologiske udvikling har skabt en afgrundsdyb afstand imellem de få. som kontrollerer teknologien, og de mange som er blevet afhængige af den, hvilket fører til stærkt stigende overvågning, dataindsamling, profilering, hvilket nedbryder den fælles velstand og svækker vores demokrati.

​

EU har, som beskrevet af Martin Sibast Laugesen i ovenstående problemstillinger, barslet med et nyt masseovervågningsforslag, kaldet ChatControl som betyder at alle EU borgeres kommunikationstjenester skal overvåges live, hvis der er en mulighed for at børn bruger dem, eller hvis der er en mulighed for at dele billeder af børnemisbrug. Det vil påvirke langt de fleste kommunikationstjenester og vil betyde at din kommunikation vil blive overvåget, fordi alle brugere af almindelige kommunikationstjenster vil være mistænkte for børnemisbrug. Konkret betyder det, at dine e-mails, chat-beskeder, video- og voiceopkald bliver analyseret af algorithme, for at vurdere hvis de har illegale indhold. Analysen vil foregår direkte på din computer/smartphone, så at algorithmene kan se hvad du skriver/siger før det bliver krypteret, hvilket i realiteten betyder at dine private krypterede kommunikationer i realiteten ikke er krypteret, da alle med adgang til ovennævnte spyware på dine enheder kan følge dig live.

Der er dog en undtagelse i denne EU masseovervågning lovgivning, nemlig politikerne selv, som af sikkerhedsmæssige årsager skal undtages og naturligvis ikke deler børneporno ligesom resten af EUs befolkning.

 

Læs mere på https://chatcontrol.dk/da/

​

 Og på https://www.berlingske.dk/kommentatorer/regeringen-vil-kigge-dig-over-skulderen

​

At denne form for lovforslag kommer fra et EU parlament som burde beskytte alle EU borgers ret til privatliv, bør muligvis få os til at overveje om EU har mistet sin eksistensberettigelse og efterhånden udviklet sig til en udemokratisk institution og en Kinesisk lillebror.