top of page

Hvorfor skal man stemme blankt og ikke bare helt lade være med at afgive sin stemme?

Stadig flere og flere betragter det politiske teater med forargelse, foragt eller afsky, men har traditionen tro deltaget i diverse valg i håb om en bedre verden forude.

Vi har sprunget fra parti til parti, kandidat til kandidat, men stadig flere er nået til erkendelsen af at de stort set alle er ens og i virkeligheden udgør denne form for repræsentativ mindretals demokrati en reel fare for vores samfund og naturens fremtid.

Desværre har denne voldsomme vækst i utilfredsheden med vores politikere resulteret i en bølge af politisk frustration hos vælgerne, som til tider når til konklusionen, at det jo ikke kan betale sig at stemme overhovedet, da de ikke stoler på en eneste politiker.

Forskelligheden og årsagerne til denne utilfredshed er sandsynligvis ligeså stor som antallet af utilfredse vælgere, men derefter hører forskellighederne op.

For ved at afgive en blank protest stemme fremfor at blive sofavælger, så kan alle, uanset årsager, politisk observans, køn, religiøsitet, oprindelse m.v. samles i stemblankt gruppen. Hvor alle har en ting til fælles. Vi har mistet tilliden til vores politikere, det nuværende politiske system.

Stem blankt kan ændre alt på tværs af politiske skel

Logikken bag stem blankt er:  Vælger en tilstrækkelig stor andel af befolkningen at gå ned og stemme blankt for at udtrykke deres mistillid, så kan dette resulterer i at stem blankt gruppen (Protest Stemmerne) kan udgøre en større vælger andel end noget parti, eller politisk fløj tilsammen, hvorved den til enhver tid sammensatte politiske koalition vil have svært ved at påberåbe sig repræsentativ legitimitet.

Blanke stemmer bliver som udgangspunkt optalt og offentliggjort i Danmark, men det er ikke en lovfæstet ret, hvilket åbner for en mulig administrativ udelukkelse.

Hvis vi skeler til USA hvor demokratiet er under særligt pres fra en voksende republikansk fraktion, som har formået bruge valgproceduren som løftestang for en radikalisering, så tydeliggøres det endnu engang hvordan individuelle politikerer kynisk iscenesætter sig selv efter en politisk manipuleret folkestemning. Så derfor er der mere end nogensinde behov for at lovsikre en alternativ politisk tilgang til demokratiet.

Over 50 procent af de Republikanske vælgere i USA er nu overbeviste om at Donald Trump's narrativ om valgsvindel er sandt, hvilket har ført til at politikere som tidligere var imod Donald Trump og direkte bekæmpede ham, nu har tilsluttet sig koret som sværger til at Demokraterne stjal valget, for hvis ikke, så udelukker de sig selv fra at blive valgt.

Påstanden om valgsvindel har denne gruppe aldrig formået at bevisføre, endsige sandsynliggjort.

Så også her ser vi fornuften og rationel tankegang igen må vige for person politisk fanatisme og egeninteresser, hvilket bør få de fleste til at overveje om det at stemme blankt ikke er den eneste reelle mulighed for at stække den hastigt voksende politiske centraliserende magt kynisme vi ser i alle vore lande?

Og i USA så vi Republikansk opstillede kandidater, som er eller har været medlemmer af yderligtgående halvmilitser, åbent proklamerer at de ikke ville have godtaget det tidligere Amerikanske valgresultat hvis de var valgansvarlig på daværende tidspunkt. Så blev disse personer valgt ind ved midtvejsvalget vil risikoen for demokratisk kollaps ved næste valg være åbenlyst.

Og ligesom i USA hvor valghandlingens succeskriterie hviler på et fragilt administrationssystem, så er der i Danmark ingen garanti for at en fremtidig politisk situation hvor blanke proteststemmer tilsidesættes, ikke kan opstå.

Denne risiko vil en lovfæstelse at blankstemme optællingen kunne formindske.

På den anden side ser vi demokratiet sat under kraftigt pres i blandt andet FN, hvor stærkt religiøst styrende magthavere i sammenarbejde med autokratier, magthavere som på ingen måde støtter ligeret og den demokratiske ide, med repræsentativt flertal formår at skubbe til den vestlige opfattelse af bland andet religiøs ytringsfrihed ved at vedtage resolutioner som, i hvert fald på papiret, begrænser retten til at kritiserer religionerne. Dette sker naturligvis på demokratiets betingelser, men udstiller også den demokratiske sårbarhed som vores egne politikere har banet vejen for, ved at misbruge og rykke demokratiets betingelser. 

Når vestlige regeringer tillader hadtaler, Koran afbrændinger, etnisk stigmatisering som en misforstået ytringsfrihed og naturlig del af "Demokratiet" så baner man naturligvis vejen for at andre kan gøre det samme, med omvendt fortegn.

 

Alt dette stik imod demokratiet og den dertilhørende ytringsfriheds grund idealer. Dette gøres besynderligt nok ved brug af demokratiets egne redskaber, flertals diktaturet, hvilket bør få befolkningen til at stille spørgsmålet: Er vores demokratiske model ved at lide døden under politikernes trang til at centraliserer magten omkring dem selv, hvor det at have et flertal kan være lig med en reel undergravning af vores demokrati?

Således kan vi nu se at der både i den vestlige, den religiøse styrede og den autokratiske verden er en konsensus om, at så længe man kan danne et flertal, så kan man stort set udsætte befolkningerne for hvad som helts man lyster. Dette alene ved brug af ordet demokrati sammenlagt med enten et reelt, eller et påstået flertal. Om det er det ene eller andet er efterhånden blevet betydningsløst.

Denne politiske adfærd har i november 2023 nået et hidtil uset niveau i Danmark, hvor politikerne har hugget befolkningen over i 2 dele, bruger statsapparatets fulde styrke til at omskrive virkeligheden, politisk lægge op til forfølgelse af dem som ikke retter ind efter udstukne doktriner, stemple fredsdemonstranter som terrorsympatisører, blåstemple Apartheid, insisterer på at folkemord er selvforsvar i et omfang der får en til at tvivle på om man befinder sig i Kina eller Danmark.

En debattør udtalte for nylig at vedkommende betragtede logikken bag det at stemme blankt svarende til "at tage sig af dage fordi livet er for hårdt", hvilket vidner om at vejen til nødvendig forandring er lang og tung.

For når en del af den intellektuelle elite stadig ser verden som moralsk sort-hvid og ikke dynamisk forandrelig, så gør det opgaven for os der hylder den demokratiske ide og ønsker nye løsninger ekstra vigtig. 

Som befolkning sidder vi fast i vores historiske adfærdsmønster og vi ser det at stemme på et parti eller kandidat, som en borgerpligt og er blevet opdraget til at dette er den eneste måde hvorpå vi kan udøve vores politiske indflydelse, hvilket ikke kan være mere forkert.

For i realiteten bruges stemmerne kun til at fastholde et dysfunktionelt politisk system, samt til at bekræfte politikernes eksistensberettigelse og udelukker derved enhver form for nødvendige beslutninger på alle niveauer.

Der er en grund til at historien går i ring og vi gentager de samme fejl igen og igen. Og det er ikke fordi at problemerne på den store klinge ikke kan løses, men det er en illusion at blide sig ind at det kan ske i et demokratur, hvor 179 mere eller mindre kompetente personer skal bestemme over os alle.

Vi har som samfund både løsningerne og folkene med de rette kompetencer, men på trods af vores formidable tekniske evolution, så er forskellen vores emotionelle rationalitet fra stenalderen og til nu tilsyneladende kun, at vi har mistet det meste af pelsen og nu går fuldt oprejst på begge ben.

Denne primitivitet ser vi blandt andet op til hver valg, hvor vores politikere overbyder hinanden i medierne og lover penge til alt og alle, nye motorveje, flere penge til ældre, unge, bedre sygehuse, hunde, katte, heste, grise, kør og får.... Alt sammen noget de vel burde og kunne have løst inden valget...Men som altid, skyder de direkte ind i vores impulsive Reptilhjerner og selv om alle ved de er flydt med lort og løgn, så falder vi for denne retotik hver gang, for vores abehjerner ser mulig personlig forbrugsgevinst forude.

Og ofte ser vi som ved valget i 2022, at politikerne løber i alle andre retninger umiddelbart efter valget, end de svor at gøre op til valget.

Dette kalder politikerne selv for nødvendige kompromiser, Pressen og oppositionen kalder det vælger bedrag, men i realiteten er det en nøje forud kalkuleret vurdering af at flertallet af vælgerne altid kan trækkes til truget med pisk og ikke eksisterende gulerødder som et andet vælger æsel.

Så derfor vil det måske være givende at reflekterer lidt over, hvorvidt en tilstrækkelig stor stem blank gruppe vil være en mere oplagt vej til de nødvendige forandringer, eller om det nuværende politiske beslutningssystem har dokumenteret sin værdi. 

Hvis ikke man ser det at stemme blankt som en mulig vej til hurtig forandring kan vi anbefale at kigge på dette projekt som er startet af  Journalist Sigge Winter Nielsen og iværksætter Tommy Ahlers .   https://www.invi.nu/

bottom of page