PROJECT X skal løse vores problemer?
Hvis vi som udgangspunkt antager at vi hurtigst muligt skal omstille vores energiforsyning således at vi dels kommer fri fra de fossile energikilder, hovedsageligt af hensyn til miljøet, men også af geopolitiske sikkerheds årsager. Så er det nødvendigt at indtænke hastighed, økonomi og sikkerhed i samme ligning.
De miljømæssige årsager til den grønne omstilling er ret åbenlyse, hvorimod den sikkerhedsmæssige nok først er begyndt at dæmre for befolkningen, og har måske også åbnet for opmærksomheden omkring hvilke lande der besidder og udnytter den energimæssige magt både i forhold til miljø, geopolitik og økonomisk rovdrift, men bestemt også i forhold til at opretholde og finansierer autokratier og diktatorer, som igen undertrykker deres befolkninger på forskellige måder og niveauer.
Sammenholdes ovennævnte med den kendsgerning, at vores tilgang til de råstoffer som skal bruges i den grønne omstilling er nærmest ikke eksisterende i forhold til behovet, så ser vi også her hovedproblemet ligge i vores politisk strukturelle opbygning idet man i folketinget, i årtiet, har været helt bevidste omkring denne overdrevne mangel på kobber, Lithium og en række andre råstoffer, men valgt at ignorer debatten fordi den eneste løsning med disse teknologier, er åbningen af tusindvis af nye miner.
Men da debatten om nye miner tilhører den sorte miljøside i debatten, så vælger vores politikere at ignorer emnet, hvilket svarer til at bilde befolkningen ind at alle vil få gratis æg uden at have en eneste høne til at lægge ægget.
Politisk løber man i offentligheden an på at Power To X skal løse hovedparten af den grønne omstilling, hvilket betyder at teknologier som endnu ikke er færdigudviklet eller overhovedet ikke er udtænkt endnu skal bære størstedelen af problemløsningen. Denne tilgang er muligvis den mest grønne og plausible løsning hvis dette understøttes at den nødvendige finansiering og lovmæssige fast track. Årsagen hertil er at den nuværende retning med en batteriteknologi baseret på rovdrift af jordens sjældne og dyre råstoffer, flytter os fra en energiafhængighed af fossile brændstoffer til en anden afhængighed af ressourcer som er svært tilgængelige og ligesom olie og gas, kun findes i begrænset mængder.
PROJECT 01
Store centrale energiværker kan ikke undværes, men udgør et sikkerhedsproblem.
Opbygningen af for eksempel store centrale solcelleparker er dyr, skæmmende og udgør en sikkerhedsmæssigt usikker løsning, hvilket yderligere problematiseres af at kabelføringen i mange områder endnu ikke har den nødvendige kapacitet og dette vil tage år at udbygge, hvilket trækker endnu et problem frem i forbindelse med den grønne omstilling, som er tilgangen til de nødvendige metaller der skal bruges til du nuværende grønne teknologier.
Kobber til udbygning af det nationale Grid, Lithium til det stigende batteri behov og en række andre råstoffer vil kræve en eksplosion i antallet af miner, da vi ikke er i nærheden af at kunne dække behovet, hvis den grønne omstilling alene skal baseres på vindmøller, solceller og lignende løsninger
Her kan MicroGrids løse problemet med det samme, altså grønnere, hurtigere, billigere og meget mere sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet opsætning af solceller på alle private og offentlige bygninger ville skåne alle de grønne arealer man nu inddrager til store solcelleparker, give øjeblikkelig effekt og billigere fordi et nødvendigt lovkrav om at alle nybyggerier og fremtidige tagrenoveringer skal ske med (Opgrader bare) solceller, ligesom distribution udgifterne vil være væsentlig lavere i forhold til grid 1., idet der her ikke vil være samme behov for national udbygning af nationale kobbernet i samme omfang som ved store solcelleparker.
MicroGrids kan med fordel gennemføres med helt eller delvis stats financiering , hvilket vil fremme implementeringen.
Fra statsperspektiv skal denne model yderligere ses som en forsvars/sikkerheds investering, idet MicroGrids forhindre en mulig militær lammelse af hele energinettet, idet små selvstændige MicroGrids ikke kan rammes som det større nationale Grid 1. Det sidste skal specielt ses i lyset af at mere og mere infrastruktur bliver digitaliseret og således vil et angreb på et et lags nationalt energisystem være den nemmeste, mest effektive og billigste måde at lamme et lands infrastruktur.
Indtænkes der yderligere en Blockchain data lagring udvikling ind i udviklingen af MicroGrids, vil man også sikre imod mulige Data Tabs Angreb (Lag 3), som allerede historisk har lammet lande og virksomheder verden over.
Hvis vi derimod i stedet opbygger energinettet i minimum 2 lag, hvor det (1) traditionelle grid udvikles og udvides, samtidig med at man lynlovgiver således at (2) MicroGrids bliver tilgængelige hurtigst muligt, så vil vi sandsynligvis kunne komme på forkant med den grønne omstilling samtidig med vi gør landet mere sikkert.
Dette bør opfølges med økonomiske incitamenter, som får befolkningen til proaktivt at deltage i udviklingen af lag 2., hvilket også vil bidrage til øget bevidstheds skabende forståelse for den grønne omstilling og styrke sammenholds/Demokrati følelsen hos befolkningen
Grid 2 kan lovmæssigt udrulles ved:
a) Alle nye og renoveringsklare bygningen skal udstyres med solceller., vind, jord. Denne strategi har i andre europæiske lande, delvist, været i brug det sidste årti.
b) De danske MicroGrids skal udvikles og udrulles således at de nærliggende bygninger kan trække strøm fra samme fælles lokale kilder.
Dette gør at flere lokale ikke belaster grid 1 i sammeomfang som i dag, samtidig med at sikkerheden i at have MicroGrids betyder at energiforsyningen ikke er sårbar på samme måde som for nærværende. Altså give billigere og hurtigere energi adgang, samt nødvendig øget infrastruktur sikkerhed.
PROJECT 02
Udrulningen af elbiler skal hurtigt revurderes og kravene til elbilproducenterne skal øjeblikkeligt strammes op, idet kun ganske få producenter indtænker de vigtigste miljøparametre i elbil produktionen.
Ligesom mikrochippen er elbilteknologien i en eksponentiel udvikling og i særdeleshed batteridelen, som ser ud til at følge Moore's lov nogenlunde som vi så det med mikrochippen. Hvilket betyder at batteristørrelsen formindskes, samtidig med at kapaciteten forøges og lade tid bliver stadig hurtigere.
Få elbilproducenter har set ind i den hastigt udviklende fremtid og bygger derfor deres biler efter samme metode som de producerede de gamle fossil drevne.
Det betyder at alle de traditionelle producenter helt bevidst ignorer det faktum at de elbiler de producerede sidste år nærmest er forældede og usælgelige året efter, idet man ikke bygger efter "Durability and Recycling" princippet, hvor de vigtigste dele, som batterierne, skal kunne opgraderes og udskiftes i takt med den hurtige udvikling. Dette skal være et ubetinget adgangskrav til det europæiske marked, hvis man vil gøre sig håb om en miljømæssig bæredygtig udvikling og omstilling.
Det giver jo ingen mening at man tillader bilproducenterne at fremstille biler som er på markedet en brøkdel af den tid bilen kunne, da dette er en belastning der formentlig ligger lagt over en fossil bil.
Denne tilgang til omstillingen af vores persontransport til el drift er nogenlunde ligeså idiotisk, som når man laver forbud mod rygning og tiltag for at udfase tobaksrygning, samtidig med at man fuldstændigt ignorant tillader at damp cigaretter produceres og markedsføres sideløbende.
Den Kinesiske bilproducent NIO har som en af de få formået at indtænke og udvikle en mere sober tilgang til det at lave miljømæssige bæredygtige løsninger, hvorfor de har lavet alle deres bilmodeller således at batterierne kan opgraderes i takt med den teknologiske udvikling, ligesom deres batteri swap stationer automatisk kan udskifte til et nyt på under 5 minutter.
Disse batteri swap løsninger åbner også for at man kan aftage overskudsstrøm fra de vedvarende energikilder, indtænke removable batterier i beboelser og andre bygninger, samt kan sikre at genanvendelsen af udgående batterier udnyttes og genanvendes maksimalt, på producentens ansvar.
Måden at fremme denne udvikling i forhold til international lov kunne være en stejl afgift skala fra 0 til XXX, hvor de mest fremsynede producenter bliver forfordelt i forhold til afgifter med 0 til de bedste, da disse også skal bidrage til energilagring og aftag fra overproduktion, samt levere biler som kan opgraderes i takt med den teknologiske udvikling, hvilket i hvert fald i ord, er hvad EU har tilkendegivet.